Behold den gode nattesøvn – også som ældre

Behold den gode nattesøvn – også som ældre

Mange ældre mennesker giver udtryk for at have mindre brug for søvn med alderen. Det kan for nogen være dejligt ikke at skulle sove så mange timer som tidligere. For andre er den kortere søvn forbundet med en ringere og mere ustabil søvn.
Er det et problem, så er det noget, som bør gøres noget ved. Det kan der heldigvis også blive.

Den ustabile søvn

Hvis du sover uroligt og ustabilt, eller du vågner flere gange i løbet af natten, så er det både irriterende og anstrengende. Det er jo virkelig vigtigt at have en god og stabil søvn natten igennem for at kunne fungere bedst muligt i løbet af den efterfølgende dag.
Får du ikke sovet ordentligt, så påvirker det både din krop og dit sind på en mindre heldig måde.
Derfor er det rigtig godt, hvis du kan gøre noget for at få genoprettet dit søvnmønster.

Hvad kan der gøres ved det uhensigtsmæssige søvnmønster

Der er flere ting, du selv kan sætte ind med for at forbedre dit søvnmønster.
Dels bør din døgnrytme være meget stabil. Altså noget med at gå i seng og stå op på omtrent det samme tidspunkt hver dag. Ikke noget med at snuppe en morfar i løbet af dagen.
Desuden bør du spise og drikke nok og regelmæssigt, motionere regelmæssigt, få noget frisk luft hver dag og så videre.
Er disse tiltag ikke nok, så kunne det måske være en idé at se lidt på din dyne. Der er mange, der har haft god gavn af at skifte den almindelige dyne ud med en såkaldt kugledyne.

Hvad er en kugledyne?

Som det ligger i ordet, så er en kugledyne en dyne, som er fyldt med kugler. Den er indrettet som enhver anden dyne, den er bare fyldt med kugler i stedet for det almindelige fyld som fjer eller fibre.
Erfaringerne viser, at det giver en mindre urolig nattesøvn, hvis man ligger under sådan en kugledyne. Den har en vis tyngde, der kan medføre, at den, der ligger under den, får en roligere og dybere søvn.
Der er absolut ingen bivirkninger ved sådan en dyne. Så den er nok værd at afprøve frem for diverse former for medicin.

Gør livet nemmere

Over tid er der jo nogle ting, som bliver sværere for den enkelte. Det kan være, at du har været udsat for nogle uheld eller nogle sygdomsforløb, der har betydet visse funktionsnedsættelser. Det kan også bare være, at tidens tand har sat sine spor.
I de tilfælde er det godt, at der findes så mange fantastiske hjælpemidler, som der gør. Se, hvad der findes. Der skal nok være nogen, der vil kunne gøre dit liv en del nemmere.
Det er jo ikke kun et spørgsmål om at sikre sig den gode nattesøvn. Der er flere faktorer, der spiller ind, når vi er så heldige at være velsignet med et langt liv.
Tag gerne imod alle de former for hjælp, der er at få. Det har du ret til, og det har du fortjent

Jan Hansen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *