|
|
|
LASIK har indtil nu været den mest udbredte metode til korrektion af nærsynethed, langsynethed og bygningsfejl.
LASIKs popularitet skyldes:- Selve operationen er smertefri
- Forbedret syn dagen efter behandlingen
- Kun få bivirkninger
- Rigtig god ved højere synsfejl op til -12 og + 3.
For at kunne få en blive opereret, skal du opfylde de generelle krav til at få en laseroperation.
Sådan foregår LASIK
Selve LASIK operationen foregår ved, at øjenlægen laver en tynd rund flap i hornhinden. Denne lille flap vippes så til side, og selve laserbehandlingen går i gang med en såkaldt Excimerlaser.
Excimerlaseren bruger en ultraviolet stråle, som meget præcist kan fjerne hornhindevæv (tusindedele millimeter). Selve behandlingen er smertefri og tager mellem 30 sek. og 2 min. Efter selve laserbehandlingen lægges flappen på plads og operationen er færdig.
Hvordan opleves LASIK?
Selve operationen er smertefri. Typisk ligger første kontrol et par timer efter operationen. Derefter er det muligt at tage hjem. Dit syn vil være fint umiddelbart efter operationen. Det anbefales, at du tager hjem og hviler dig, og helst sover lidt efter operationen.
Efter operationen kan der forekomme tørre øjne i en periode. Derudover er behandlingen ikke forbundet med nogen større risiko. De fleste oplever et forbedret syn dagen efter behandlingen, og synet stabiliserer sig i løbet af de følgende 3 uger.
Fra 2007 har man hos Globen taget den nye metode LASAK i brug. LASAK er mere skånsom end LASIK, og giver bedre resultater – læs mere om LASAK her.
Er du ansat ved politiet eller forsvaret?
Fra 2007 er det blevet tilladt for politifolk at kunne blive opereret med LASIK og LASAK. Rigspolitiets læge har lavet en undersøgelse, som viser, at LASIK er en sikker behandling, også for personer i operativ tjeneste. Derfor er der ikke længere nogen restriktioner for politifolk.
Det danske forsvar tillader imidlertid stadig ikke LASIK/LASAK, men derimod kun LASEK – læs mere om LASEK her.
LASIK med Wavefront og Asfæriske behandlingsprofiler
Wavefront og Asfæriske behandlingsprofiler er tillægsbehandlinger, som er med til at tilpasse behandlingen individuelt. Wavefront behandlinger er med til at give et bedre mørkesyn/nattesyn, og forbedrer også muligheden for at korrigere bygningsfejl. Du kan læse mere om Wavefront behandlinger her.
Takket været Asfæriske behandlingsprofiler er mørkesynet/nattesynet hos laseropererede blevet markant forbedret. Det er en af de vigtigste årsager til, at vi i dag ikke oplever patienter, der har problemer med mørkesynet/nattesyn efter en laseroperation.
Asfæriske behandlingsprofiler medvirker også til at give en større kontrast i synet end ved almindelig LASIK. Du kan læse mere om Asfæriske behandlingsprofiler ved at klikke her.
En LASIK operation varer resten af livet
Alle internationale undersøgelser viser, at behandlingen er permanent. Du vil altså ikke pludselig opleve at det dårlige syn vender tilbage. LASIK vil dog ikke forhindre en evt. naturlig forandring af dit syn i fremtiden - det er derfor vigtigt, at dit syn er stabilt når du bliver opereret!
En laseroperation ændrer heller ikke på om der på et tidspunkt i livet vil opstå aldersbetinget langsynethed og giver heller ikke nogen større risiko for at få det.
Se priser på LASIK Læs mere om risiko og komplikationer efter LASIK
|
|
|
|
Se ”Lægens bord” om laseroperationer
I december 2006 viste Lægens bord en udsendelse om laseroperationer. Her kan du se hvor enkelt et indgreb, der faktisk er tale om.
Se udsendelsen ved at klikke her. |
|
|
|
|
|
Du er velkommen til at kontakte os alle ugens dage mellem kl. 9.00 og 22.00 på telefon 70 26 41 70. |
|
|
|
|