Du kan vælge en laseroperation, fordi dit job kræver et normalt syn, eller fordi du ønsker at uddanne dig til f.eks. pilot, politibetjent eller Falckredder.
Måske dyrker du en sportsgren, hvor briller eller kontaktlinser er et irritationsmoment? Mange vælger en laseroperation, fordi de ikke synes, at briller klæder dem eller fordi de ganske enkelt ikke kan tåle eller har problemer med at bruge kontaktlinser.
Generelle krav:
Desværre er det ikke alle, der kan få en laseroperation. Der er en række generelle krav, du skal opfylde:
- Du skal være fyldt 20 år og må ikke være ældre end 60 år
- Du må ikke lide af sukkersyge*, grå stær, grøn stær eller have vævsforandringer i hornhinden
- Du må ikke have et dovent øje, eller aldersbetinget langsynethed
- Du må ikke have for tynde hornhinder (konstateres ved forundersøgelsen)
- Dit syn skal have været stabilt i mindst 2 år (-+0,25D på 2 år vurderes som stabilt).
Mulighed for forundersøgelse
Hvis du opfylder disse krav kan du med al sandsynlighed få fordel af en laseroperation, og få en tid til en forundersøgelse.
Desuden har det betydning om du lider af nærsynethed, langsynethed eller har en bygningsfejl – og ikke mindst er graden af din synsfejl en vigtig faktor.
Læs mere om de generelle retningslinier for, hvem der kan behandles her
* Du kan muligvis godt blive laseropereret selvom du har sukkersyge, men det vil være en lægelig vurdering på individuel basis.