Alle operationer indebærer en risiko, også laseroperationer.

Sundhedsstyrelsens konklusion

Sundhedsstyrelsen, ved øjenlæge Jesper Hjortdal, Århus Universitetshospital, har i en rapport med udgangspunkt fra 2001-2004 konkluderet, at:

”laseroperationer for nærsynethed og langsynethed alt i alt er en god og sikker behandling af et væsentligt handikap, og i dag (kan) opfattes som et reelt alternativ til brug af briller eller kontaktlinser”.

Ligesom rapporten oplyser, at der kan være en lille risiko ved operation mod nærsynethed, langsynethed og bygningsfejl og at der kan være bivirkninger i form af nattesynsgener.

Risiko og komplikationer ved øjenkirurgi

I dag er teknikken til laseroperationer så gennemprøvet og testet, at der sjældent er komplikationer ved en laseroperation. Vi samarbejder med Globen Øjenklinik, som er Sveriges største øjenklinikkæde for øjenlaseroperationer.

Klinikken bruger de bedste og nyeste teknikker, og har et yderst professionelt personale, både hvad angår læger, øjensygeplejersker og sekretærer.

Der er altid en risiko ved en laseroperation, som ved en hvilken som helst anden behandling. Følger man øjenlægens instrukser nøje, er der tale om en minimal risiko og generne vil være minimale - hvis der overhovedet opstår gener.

Nedenfor har vi opstillet de hyppigste komplikationer og bivirkninger ved laseroperationer. Hvis du oplever nogen af nedenstående fænomener, beder vi dig om at kontakte os med det samme, så vi kan sikre os at alt er som det skal være.

Ulemper efter laseroperation: 

Sollys – øget lysfølsomhed

Efter en laseroperation kan øjet være meget følsomt for lyspåvirkninger. Det kan fx være solen eller andre stærke lyskilder. Brug derfor solbriller ved stærkt sollys det første stykke tid.

Lysfølsomheden mindskes allerede efter få dage og vil efter ca. 3 måneder være helt væk.Lysfølsomhed er hovedsageligt et problem ved LASEK og M-ELSA, mens LASIK og LASAK opererede patienter meget sjældent har disse gener. 

Nattesyn

Enkelte patienter kan efter en laseroperation opleve nedsat kontrastfølsomhed og dårligere nattesyn. Det vil især komme til udtryk ved bilkørsel om natten i det første stykke tid, men vil stort set være væk efter 3 måneder.

Det nedsatte nattesyn skyldes ofte at pupillen om natten bliver for stor i forhold til det behandlede område, eller at hornhinden er blevet sfærisk (kugleformet), dvs. mere flad over det hele.

Det er i dag yderst sjældent, at vores patienter har gener med nattesynet, fordi den asfæriske behandlingsprofil genskaber den asfæriske hornhinde. Dvs. at hornhinden igen bliver mere krum centralt end perifert.

Derudover har det haft stor betydning, at man har udvidet det område der behandles, således at pupilen i mørke ikke udvider sig udover det behandlede område.

Halos og starbursts

Fænomenet halos opleves som en glorie omkring lyskilder, især ved bilkørsel. Ved starbursts er der tale om, at lygterne fra modkørende biler opleves som om det er kraftige stjerner med takker.

Fænomenerne forsvinder normalt helt efter 2-3 mdr. Det er kun meget få patienter der har disse gener, og generne hører mest til fra tiden da man brugte PRK (ældre type operation, der ikke bruges længere). Det er da også mest LASEK patienter, der har disse problemer, de ses stort set aldrig ved LASIK og LASAK.

Ghosting og Haze

Haze (tåge) opleves hos ganske få patienter efter en laseroperation. Haze opleves som sløret syn, og som om billedet flyder sammen. Ghosting betyder dobbeltsyn. 

Haze forekommer relativt ofte i en kort periode efter laseroperationen. Tåreerstatningsdråberne kan afhjælpe fænomenet en hel del. Dobbeltsyn opleves yderst sjældent, og forsvinder som regel af sig selv.

Tørre øjne

Forekommer ofte de første dage efter laseroperationen. Det vil især være ved LASIK og LASAK, at tørre øjne kan forekomme. De fleste oplever dog ikke mere tørre øjne end da de brugte kontaktlinser, og mange oplever mindre gener med tørre øjne efter en laseroperation. Alle får udleveret tåreerstatningsdråber til brug så snart der opleves tørhed i øjet.

Du kan ikke dryppe for ofte, og det fremmer helingsprocessen. Har man meget skærm- eller læsearbejde vil det være en fordel at dryppe øjnene hvert kvarter, uanset om man oplever tørhed eller ej.

Infektionsrisiko

Der er en minimal infektionsrisiko efter en laseroperation. Såfremt der skulle opstå gener der kunne være tegn på infektion, bedes du kontakte Nordisk Syn med det samme, så vi kan tage kontakt til den behandlende øjenlæge. Infektioner kan som regel let behandles med antibiotika.

Komplikationer i forbindelse med ”flappen”

Der kan i meget få tilfælde opstå problemer med ”flappen” ved LASIK og LASAK. I disse tilfælde skal der efter 3 -4 måneder foretages en reoperation, hvor man korrigerer fejlene.

Tilbageblevne synsfejl

Der kan hos ca. 5 % af patienterne opstå behov for en komplimenterende laseroperation, hvis man efter 1 år stadig har synsfejl over -0.5. I så tilfælde er det gratis at blive genopereret, og det er et meget lille indgreb. Især LASIK og LASAK er nemme at genbehandle.

Det anbefales at du efter en øjenkirurgisk operation kommer til kontrol efter 6 uger!

Sammenfatning

Det foreligger ved enhver form for kirurgisk indgreb en risiko. Denne risiko er ved øjenkirurgiske operationer generelt meget lille. I særdeleshed er den ganske lille ved laseroperationer.

Den største procentvise risiko ligger på mindre end 0,5 % for at få forringet synskvalitet. Det er også et fåtal som får nedsat mørkesyn.

Det vil derfor altid være en individuel vurdering, om man er villig til at løbe den risiko der er forbundet med et indgreb. 99,5 % går det rigtig godt for, men ingen kan love dig 100 % sikkerhed.

Sammenligning med brug af kontaktlinser

Mange tænker måske ikke over det, men der kan være alvorlige bivirkninger ved brug af kontaktlinser. I en rapport fra sundhedsstyrelsen Refraktionskirurgi fra 2004, afsnit 2.5, fremgår følgende:

"Langvarig brug af kontaktlinser kan medføre ændringer i hornhindens celler og karindvæskt, og arvæv i hornhinden.

Den største risiko ved kontaktlinsebrug er udviklingen af hornhindebetændelse forårsaget af bakterier eller amøber. Alle typer af kontaktlinser forøger risikoen for hornhindebetændelse.

Risikoen er mindst ved brug af hårde iltgennemtrængelige linser, samt ved brug af daglinser, som kun anvendes om dagen, hvorefter de tages ud og desinficeres eller smides væk"